Portræt af Tomas Munch Nielsen, 50 år, pædagog og MB’er:

I job efter 12 år på førtidspension

Efter mange års arbejde som typografisk trykker, udviklede Tomas allergi overfor sværten og måtte derfor omskoles. Via revalidering tog han en pædagoguddannelse og blev efter endt uddannelse ansat i en klub for unge. Arbejdet med de unge var spændende, men arbejdsbelastningen blev for stor og efter et par år gik Tomas ned med stress og depression, og udviklede sideløbende generaliseret angst.

Tomas havde ingen tidligere erfaring med psykisk sygdom, hverken hos sig selv eller i familien, og der gik derfor langt tid før han accepterede, at det ikke var noget fysisk der var galt med ham.

I 2003 fik Tomas tilkendt førtidspension og skulle derfor finde noget meningsfyldt at fylde tilværelsen med, samtidig med, at han passede sin behandling og i perioder havde det meget dårligt. For Tomas gav det mening at involvere sig i frivilligt arbejde og han har i årenes løb haft mange forskellige frivillige jobs. For Tomas har det frivillige arbejde været et afgørende element i hans recoveryproces, i forhold til at bibeholde kontakten til arbejdsmarkedet:

”Det frivillige arbejde var meget spændende og det var rart at komme i gang – også selvom det var hårdt, for jeg havde det ikke specielt godt. Men jeg fik det alligevel bedre af at komme i gang, end at gå der hjemme og pille navle. Jeg fik det i hvert fald ikke værre af det! Det var en god adspredelse og jeg mødte nogle nye mennesker.”

Da Tomas stødte på MB forløbet i 2013 så han det som en naturlig del af rejsen tilbage til arbejdsmarkedet. Drømmen om et job, havde han nemlig bibeholdt i gennem sit lange sygeforløb.

Via MB forløbet kom han i praktik på et værested for psykisk sårbare mennesker og han oplevede han at få stor ros for sit arbejde. I praktikken kunne han kombinere sine pædagogiske kompetencer med de erfaringer, han har fået ved at have sygdommen tæt inde på livet. Anerkendelsen og de positive oplevelser på praktikstedet har øget hans selvtillid og en givet en nyfunden tro på sig selv:

”Jeg lærte brugerne at kende og fik lavet nogle gode relationer. I starten var jeg usædvanlig træt når jeg havde fri og jeg ringede meget til Lars (MB konsulenten) og han var en god sparringspartner. Stille og roligt voksede selvtilliden og selvværdet og troen på, at det faktisk var rigtigt, at det gik godt. Nu havde de sagt det så mange gange og så var der jo ingen grund til, at blive ved med at spørge”.

Efter så mange år udenfor arbejdsmarkedet har Tomas således ofte været tvivl om hans faglige kompetencer. Han har derfor, under hele forløbet, gjort flittigt brug af støttende samtaler fra MB konsulenterne:

”Jeg har fået stor støtte fra MB… Ellers var jeg nok ikke kommet så langt, hvis jeg ikke havde fået den støtte med. Selvfølgelig gør man meget af arbejdet selv, men det er osse vigtigt at man har støtte”.

Tomas er efter endt praktik blevet frivillig på praktikstedet 8 timer om ugen. Desuden er han blevet ansat på et botilbud for mennesker med sindslidelser i løntilskudsjob fra februar 2015, 12 timer om ugen.

Tomas mener ikke selv han er klar til en fuldtidsstilling, men han drømmer om at rykke fra førtidspension til flexjob – et mål som engang virkede fuldstændigt uden for rækkevidde.  Men som han selv siger:

”MB-uddannelsen har givet mig en sidste mulighed for at komme i gang på arbejdsmarkedet og min ambition er høj og min motivation er i top”.